Starten på turen
Kørte mod Hotel Søparken i Aabybro, nord for Limfjorden. Spiste på en tankstation ved Middelfart på vej derover.
Blev checket ind af en forvirret dame og fik absolut ingen informationer.
August 2021
Kørte mod Hotel Søparken i Aabybro, nord for Limfjorden. Spiste på en tankstation ved Middelfart på vej derover.
Blev checket ind af en forvirret dame og fik absolut ingen informationer.
Vi kørte ud mod Blokhus og fandt en udstilling med sandskulpturer, meget flot synes vi.
Vi kørte fra hotellet til Hirtshals for at gå en tur og spise tidlig frokost. Desværre regnede det så vi købte noget sandwich vi kunne tage med i bilen.
Vi kørte ud til færgelejet i meget god tid. Vi blev faktisk hurtigt checket ind og testet for Covid-19, men færgen var ikke kommet endnu.
Det viste sig at alle tider i planen er Færø tider så vi sejlede først klokken 16.30 og ikke 15.30 som vi troede. Bortset fra det var alt gået fint med at blive lastet og få vores kahyt.
Nøglekortet med nummer på fik vi allerede ved indcheckning så det var bare at finde en elevator og køre op til 8. sal. Virkelig flot kahyt. Selve sejlturen var helt fantastisk, helt jævn sejlads.
Stod op til en kæmpe buffet på båden, virkelig meget at vælge imellem. Vi troede at vi skulle være der klokken 7 for det stod der i papirerne, men det var lidt en fejl, de åbnede nemlig først klokken 7.30 :-)
Om formiddagen sejlede vi forbi nogle øer, men fik ikke at vide hvilke. Google Maps tidslinje har siden vist mig at det var øen Unst, en del af Shetlandsøerne.
God frokost i samme restaurant som i går aftes. Spændende smørrebrød og en færøsk øl. Mere afslapning og så aftensmad samme sted.
Klokken 23 checkede vi ind på Hotel Brandan i Torshavn som ligger på øen Streymoy. Dejligt værelse og hurtigt i seng.
Stod tidligt op og spiste, igen lækker morgenmad. Vi checkede ud og begav os på vej til byen Eidi som ligger på øen Eysturoy. Virkelig smuk køretur hvor vi havde havet tæt på hele tiden. Der var ikke så mange byer/bygder, men hele tiden smukke bjerge og enkelte huse.
Selve bygden Eidi lå så smukt. Der manglede dog en café, hvilket viste sig at være et gennemgående emne de steder vi kørte.
Vi kørte derefter videre mod Gjogv på samme ø. Det gjorde vi via bjergveje hvor der var smalt og nogle spændende hårnålesving. Men Gjogv med dens naturhavn var fantastisk flot. Her var faktisk en café hvor vi købte kaffe og sad ude og nød den smukke natur.
Vi kørte derefter til Hotel Klaksvik på Bordoy øen. Hyggeligt lille hotel hvor vi var heldige at få udsigt over vigen.
Udmærket morgenmad og så afsted mod byen Kunoy på øen Kunoy. Vi måtte over en ensporet bro og gennem en lang tunnel inden vi nåede byen. Turen og byen var så flot.
Gik tilbage til hotellet og satte os ved vinduet og kiggede ud over den smukke vig. Vi opdagede at der var mange mennesker der begyndte at stimle sammen nede ved vigen.
Pludselig kunne vi se røre i vandet og der kom en masse små både, mellem 30 og 40, tror vi. Foran dem var en lille flok grindehvaler som blev drevet ind til en lille strand. Vi syntes det var ulækkert, interessant og spændende på samme tid. Tænk at vi fik lov til at opleve det.
Efter morgenmad kørte vi på vej mod vores næste hotel som er Hotel Runavik på øen Eysturoy.
Vi kørte tilbage gennem den lange tunnel som vi kom via på vejen til Klaksvik. Da der ikke er ret langt til Runavik kørte vi først til Fuglafjørdur. Endnu en smuk by som ligger ved endnu en smuk vig.
Da vi kom til hotellet var vi heldige at vi kunne checke ind med det samme. Så gik vi ud for at finde en café, for en gang skyld. Det er også svært i Runavik. Bliver sjovt at finde et sted at spise i aften, her er næsten ingen restauranter. Vi valgte at spise på hotellet.
Vi besluttede os til at prøve at flytte tilbage til Torshavn en dag før planlagt. Desværre var Smyrilline lukket så vi prøver i morgen tidlig.
Spiste god morgenmad på hotellet. Ringede til Smyrilline og fik dem til at booke vores hotel i Torshavn om så vi kunne ankomme i dag.
Pakkede og kørte ud og så nogle smukke steder syd for Runavik. Vi kom forbi Rituvik, og i Toftir så vi smuk udsigt.
Så gik turen til Torshavn gennem tunellen med en rundkørsel 70 meter under havoverfladen. Lidt morsomt at prøve. Bookede ind på Hotel Brandan i Torshavn.
Kørte ud for at se Magnuskatedralen fra 1300 tallet. Meget interessant og lå smukt.
Vi besøgte også Nordens hus i Torshavn. Spiste frokost på Café Umami, virkelig godt.
Torben var ude at spille 7 af Færøernes 9 hullers golfbane.
Stod tidligt op og kørte til Vestmanna hvor vi skulle på bådudflugt. Vi var 48 på en pænt stor båd så der var plads til alle. Vi så mange fugle, blandt andet Søpapegøjer.
Vi sejlede ind i grotter, hvilket var en fed oplevelse. Der var ikke meget plads. Turen tog 2 timer og vejret var fint hele turen. På vejen tilbage til hotellet gjorde vi holdt på en rasteplads med ok udsigt. Derefter kørte vi til Kaldbak for naturen og den lille kirke.
Sidste dag på Færøerne. Vi kørte til Mulafossur Vandfaldet på øen Vagar, vores 5. ø på en uge. Ikke så stort, men lå smukt.
Hele turen derud og tilbage igen var helt fantastisk flot. Især fordi vi var heldige at Android Auto viste os en anden vej tilbage til Torshavn end da vi kørte ud. Var igennem en tunnel med farver på væggene og lofterne i en del af den.
Fik resten af dagen til at gå ude ved hotellet indtil vi skulle afsted til havnen. Vi sejlede kl. 23.30. Farvel Færøerne, virkelig et godt sted at holde ferie. Smukt land med søde og rare mennesker.
Mandag: Stille og rolig sejltur hjem. Tiden mellem måltiderne gik hurtigt :-)
Tirsdag: Udramatisk køretur hjem til vildt regn og tordenvejr. Slut på dejlig ferie.