Dagbog Vestlige USA 2013

Fik e-mail fra SAS torsdag at vi ikke blev opgraderet til Economy Extra som vi havde lagt billet ind på. Øv.

 

Lørdag 29. juni

Fik besøg af de unge lidt før 9 så vi kunne sige farvel. Fik ønsket datter og børnebørn god tur til Italien. Dejligt med farvel komite :-)

Henrik kørte os i lufthavnen så vi var der 9:25. Tak Henrik og god tur. Checkede baggage ind og fik at vide at vi alligevel var opgraderet, FEEEEEDT.

Så kunne vi bruge SAS Fast Track. Sad i loungen kl. 9:55. Det havde vi ikke lige forventet.

Kirsten nåede ovenikøbet at købe nogle smykker i Pilgrim.

Flyvningen gik som forventet. Vi landede 15 minutter før forventet. Emigrationen tog ingen tid i forhold til hvad vi ellers har prøvet. Kufferterne var i gang da vi kom hen til båndet.

Vi skulle lige komme i tanke om hvordan de så ud, men det gik fint. Vi fandt en taxa meget hurtigt, så ca. 1 time og 20 minutter efter vi var landet var vi ved hotellet.

Vores værelse er ikke helt så stort som vi havde håbet på, men det er OK. Vi kan selv lave kaffe.

Kirsten lagde sig et par timer mens jeg gik ud og så på byen. Jeg gik ned på Market Street og aldrig har jeg set så mange mærkelige udklædninger på så kort tid.

Det lignede fastelavn, men jeg tror det er normalt for den del af gaden. Den ligger lige op af Castro kvarteret som ifølge bøgerne er temmelig broget :-)

Jeg sad lidt på Union Square, men fandt så ud af at jeg lige så godt kunne gå hen og få vores billetter til Hop on - Hop off busserne i morgen.

Her fandt jeg så ud af at her er temmelig kuperet. Det tog ca. 35 minutter hver vej, men jeg fik set en masse og så er Kirsten og jeg klar til at bruge busserne i morgen.

Til aften blev vi anbefalet en Italiensk restaurant, Zingari, i receptionen på hotellet. Maden var OK, men prisen i overkanten.

Der var fest i gaden så vi lukkede vinduet. Vi har ikke air condition så det bliver sjovt i nat.

Nu er klokken så blevet 22, hvilket svarer til kl. 7 i Danmark og vi har ikke sovet mange minutter, så sengen kalder.

Byen ser dog så hyggelig ud så vi glæder os til i morgen.

 

Søndag 30. juni

Fik ikke sovet meget der var varmt og festen blev afløst af støjende biler og mennesker der skulle hjem fra fest.

Vi morede os med deres sædvanlige primitive armaturer på badeværelset, men det gik OK.

Vi gik ned til morgenmad ved 8-tiden. Lidt kedelig continental, men vi blev mætte.

Gik om i Post St. bag ved hotellet ved ni tiden og ventede på vores første hop on hop off bus. Den kom kl. 9:20 og så fik vi ellers set lidt af byen.

Vi kørte med til Fishermans Warf hvor vi skiftede til en anden bus så vi kom ud over Golden Gate.

Vi gjorde holdt på den anden side af broen så der kunne blive taget nogle billeder.

Vejret er helt fantastisk i forhold til årstiden får vi hele tiden at vide.

Normalt er San Francisco en kold og tåget oplevelse. Så tåget at de ikke kan se broen selv når de kører på den.

Vi kørte med tilbage over broen og blev sat af ved Fishermans Wharf.

Vi gik hen til Pier 39 for at se søløver, Der er flest om vinteren hvor der kan være op til 600. Vi så fire.

På dette billede gemte den ene sig :-)

Vi satte os på terrassen ved Hard Rock Café og bestilte øl og Nachos ('nough to share) og mindedes første gang vi var på en

Hard Rock Café med Lene og Svend i Miami :-) Så købte vi glas til samlingen inden vi gik tilbage til bussen og kørte til hotellet.

Hele Market street var spærret af på grund af noget parade så bussen kørte en anden vej.

Vi fik senere at vide at der var Gay-Parade på grund af at homo ægteskaber nu er blevet tilladt. Det forklarer lidt af udklædningen som vi mødte både i går og i dag.

Selv om vi oplever meget forskelligt i Danmark er det alligevel sjældent at man møder kvinder med bare overkrop både på gaden og inde i butikker.

Jeg håber ikke at enhedslisten hører om det.

Om aftenen tog vi endnu en bustur med vores hop on hop off og så endnu mere af byen. Og hørte nogle af de samme historier igen.

De er meget glade for at tale om kendte menesker og hvor de har været først og størst.

Vi blev sat af ude ved Fishermans Wharf og gik lidt rundt der inden vi besluttede at finde et sted at spise. Spiste burger som var OK.

Gik derfter tilbage til hotellet som var lidt op og ned. Vi kom forbi Lombard street.

 

Mandag 1. juli

Vi stod lidt sent op. Vi planlagde at tage Park turen med Hop on Hop off busserne.
Efter en masse forvirring med hvor man skulle stå i kø kom vi afsted fra Union Square kl. 10:15.
Vejret er stadig dejligt her i SF, ca. 25 grader og ikke mange skyer. Der er dog en lidt
kold vind når man er tæt på vandet. Øverste etage i en sightseeing bus kan derfor godt
være lidt kølig, selv i 25 graders varme.
Vi fik igen nogle af de samme historier af guiden. Fire ture med bus på to dage og med de
samme guider er nok i overkanten :-)
Udsigten er dog rigtig fin og det er en meget kuperet by, så vi får set noget. Vi blev sat af i
Golden Gate parken med besked om at de kom igen ca. hver anden time. Parken er ca. 20 % større
end Central Park i New York så det var nemt at få 2 timer til at gå. Vi gik en hyggelig tur rundt
om en stor sø og så var det meste af 2 timer gået.
Vi gik tilbage og ventede på bussen som næsten kom som lovet. Vi tog med tilbage til Union Square.
Fandt en restaurant, Saga Bistro, hvor vi spiste. Fantastisk god mad til en fornuftig pris.

Jeg gik ned til Alamo hvor vi skal hente bil i morgen og spurgte om vi kunne få den fra kl. 8 i
stedet for kl. 10 som var aftalt hjemmefra. Det var ikke noget problem overhovedet.
Sent på eftermiddagen gik vi lidt på shopping, også for at se om der var noget vi skal købe med hjem
når vi kommer tilbage om 2 uger. Vi fandt et kæmpe center med 170 forretninger som jeg tror Kirsten
vil tilbage til :-) Vi var også i Macy's hvor vi fik kaffe med god udsigt over Union Square.
Vi gik på Thai restaurant på anbefaling af bus guiden. Hans anbefalinger behøver vi ikke en anden gang.


Tirsdag den 2. juli

Vi stod tidligt op for at kunne hente bilen og komme ud af byen inden beboerne vågnede.
Jeg hentede en sort Dodge et-eller-andet og fik også en Garmin GPS.
Jeg kørte hen til hotellet og samlede Kirsten op. Vi kørte ud af byen ca. kl. 8:45 og der var stadig meget roligt.
Det siges at SF vågner sent og det så ud til at passe. Vi satte GPS'en til at køre mod San Simeon, men den
ville hele tiden have os en anden vej end vi ville. Vores formål er at køre Highway 1, men GPS ville
have os ud på en hurtigere rute. Kirsten fik heldigvis kvalt stemmen så vi blev fri for at høre det brok,
altså fra GPS'en.
Vi kørte langs Stillehavet og der var mange smukke steder.


Efter næsten 3 timers kørsel nåede vi til 17 Miles Drive som det koster 10 US$ at køre. Det er på Monterei
halvøen og det er her alle de berømte golfbaner ligger.
Vi kørte ind til Pebble Beach Golfklub og spiste frokost.

Meget lækkert og til en fornuftig pris. Jeg fik også taget nogle billeder, selvfølgelig.
Vi kørte videre mød San Simeon og nu blev det rigtig sjovt. Skarpe sving og selv om man måtte køre
55 Miles i timen så kørte vi typisk kun omkring 30. Det var dog meget smukt så turen værd.
Vi stoppede nogle gange for at tage billeder. Kort før San Simeon stoppede vi og så Søelefanter.
Der var rigtig mange. Hold op hvor er de stor.

Fik taget nogle billeder og så videre til hotellet,
som så kedeligt ud, men vi fik et pænt stort værelse.


Spiste fin mad på restauranten ved siden af hotellet.

Onsdag den 3. juli

Spiste lækker morgenmad på restauranten ved siden af hotellet.

Pakkede bilen og kørte mod Santa Barbera. Vejen var fin, men da vi ville se Solvang på vejen blev vi af GPS ledt af Highway 101 i stedet for Highway 1 som var planen. Vi kørte tilbage til 1'eren men det var ikke samme oplevelse som i går så vi tog tilbage til 101.

Ankom til Solvang og blev positivt overrasket. Klart et besøg værd. Måtte selvfølgelig ind på konditori og smage "Danish". Det var også en positiv overraskelse. Ikke helt som derhjemme, men klart prisen værd. Og så kaffe ad libitum for $ 2,25, der er noget at lære i lille Dannevang.

Kørte til Hotellet i Santa Barbera og fik et stort flot værelse. Gik ud og fik lidt Italiensk frokost. Smagte godt.

Torben tog ud til Hidden Oaks Golf Course og spillede deres 9 små golfhuller. Meget sjovt og meget hyggeligt. $ 19 for greenfee, leje af udstyr og 6 golfbolde. Fin pris.

Tog ind til byen og gik tur ned til kajen. Var heldige at time det med solnedgangen.

Spiste på Indisk restaurant, meget lækkert og til en fornuftig pris.

 

Torsdag den 4. juli

Stod op og gik over i receptionen for at spise den morgenmad der er med i prisen. Der var ingen ledige borde. Vi kiggede alligevel på morgenmaden og skyndte os ud på gaden for at finde et andet sted.

Vi fandt Jannine's Café lige i nærheden. Bestilte American Breakfast og kaffe. Det smagte virkelig godt.

Tog ind til byen og gik på shopping. Kirsten købte nogle bluser og vi købte begge sko i Footlocker. Vi så lidt af Independence Day paraden. Tog et par billeder og skyndte os tilbage til hotellet.

Spiste frokost på en restaurant i nærheden.

Vi tog bussen ind til byen om eftermiddagen og spiste Italiensk. Gik rundt i byen og så på de mange mennesker i højt humør - herligt.

I det hele taget opfatter vi amerikanerne meget mere imødekommende og venlige end hvad vi ellers tidligere har set. Det syntes vi er så godt :-)

 

Fredag den 5. juli

Stod tidligt op, spiste morgenmad og kørte mod Los Angeles.

Der blev mere og mere trafik jo tættere vi kom på LA. Vi havde læst om Getty Center og syntes det kunne være et besøg værd. Vi fulgte skiltene i stedet for GPS'en. God beslutning.

Betalte $ 15,- for parkering. Til gengæld var indgang til museet gratis.

Vi blev kørt med et lille tog fra parkeringsområdet til selve museet. Det var en fantastisk udsigt og selve arkitekturen var også flot. Vi så billeder af Monet, Manet og Munch, meget interessant. Og så fik vi endelig lidt kultur.

Besøgte deres café og derefter videre til vores hotel i LA. Vores værelse var ikke klar, men de ville skynde på dem så formentlig om en halv time, sagde de. Vi gik ud og spiste frokost og var væk i halvanden time. Da vi kom tilbage til hotellet var værelset stadig ikke klar og nu var klokken over 15 som er normal checkin tid. Lidt surt når vi var blevet lovet det.

Jeg gik til poolen efter vi havde fået vores virkelig gode værelse. Eneste anke var udsigten, men den havde vi alligevel ikke tid til at bruge.

Vi spurgte i receptionen hvordan man nemmest kom til "Walk of Fame". Fik at vide at vi sagtens kunne køre selv. Fik udleveret "Maps google" anvisning og tog bilen.

Kørte i ca. 15 minutter og nærmede os Holliwood Boulevard. Så at en masse mennesker kørte ind på en Public Parking og fulgte efter. Måtte betale $ 18. Vi blev lidt overraskede, men tænkte at det nok var prisen.

Så blev det tid til endnu en overraskelse; vi blev ledt ind i rækker som på en færge. Vi spurgte en parkeringsdame hvordan vi kom ud igen når vi havde gået på "Walk of Fame". Hendes ansigtsudtryk var faktisk alle $ 18 værd.

Det viste sig at vi havde parkeret ved Holliwood Bowl hvor der var en stor koncert. Forestillenger ville slutte kl. 22:20 og så ville alle komme ud til deres bil. OK, så vidste vi hvor længe vi skulle være om at kigge på stjerner, købe glas hos Hard Rock Café og få noget at spise :-) Det vi ikke lige havde regnet med var at vi så kom til at sidde i bilen næsten en time før vi kom ud fra området.

Vi så mange stjerner på fortovet og set en masse underlige typer klædt ud som f.eks. Spiderman, Batman og Michael Jackson.

Vi spiste på en Wild Wing Buffalo hvilket var udmærket. Vi var dog klart med til at hive gennemsnitsalderen noget op.

Vi fik købt glas på Hard Rock, men fik ikke set skiltet med Hollywood. Lidt en skuffelse, men blev enige om at lede efter det næste dag.

Lørdag den 6. juli

Spiste rigtig lækker morgenmad på hotellets café. Vi kunne ikke engang spise op så store var portionerne.

Tog bbilen og kørte mod Rodeo Drive hvor alle de dyre forretninger ligger. Vi kørte lidt rundt i området for at finde en parkeringsplads. Ville bare gå en tur på en times tid. Da vi fandt ud af at det kostede $ 20 bare for at parkere blev vi enige om bare at se nogle flere af gaderne og så køre til Hollywood Boulevard.

Jeg ville op på en bro hvor jeg havde set en masse mennesker stå dagen før. Vi gik derop og fandt ud af hvor man kan se Hollywood skiltet fra. Det var lidt diset så vi fik ikke særlig gode billeder, men nu havde vi set det.

Spiste frokost på hotellets café. Mindst lige så godt som morgenmaden.

Om aftenen kørte vi til Universal City Walk og gik rundt der. Tænk der havde de faktisk også en Hard Rock Café, vupti et mere glas hjem til hylden.

Spiste Mexikansk, stærkt , men ok.

Søndag den 7. juli

Spiste samme sted som i går. Stadig godt og stadig for meget. Glemte at fortælle at der var god kaffe ad libitum.

Checkede ud og fandt ud af at vi skulle betale $ 11 pr. nat for parkering. Det fortalte de ikke ved check in, hmmm.

Kørte mod Las Vegas og alt gik efter planen. Vi stoppede hos Peggy Sues Deli og fik noget at drikke. Fedt sted, helt som at se en gammel film fra halvtredserne.

Nåede hotellet efter et lille miss på et par kilometer inde i Las Vegas. Kostede en lille kø og et kvarters tid. Det var dog intet mod de ca. 200 kilometer kø vi så den anden vej. Gad vidst om der ser sådan ud hver søndag på vej væk fra Las Vegas.

Checkede ind på New York New York.

Vi fik et godt værelse på 19. etage med fin udsigt over de sydlige del af byen og hotellets rutchebane.

Ringede for at bekræfte helikopterturen i morgen kl. 9, men fik at vide at den er kl. 11:30 og at vi bliver hentet kl. 10:10 i Nordenden af hotellet. Øv så får jeg svært ved at nå min golf kl. 15:30.

Jeg tog ud og snakkede med dem på golfbanen og det var ikke noget problem at flytte tiden til 16:30. Det bliver først mørkt kl. 20 og de mente at det ville tage mig ca. 3 timer at komme rundt.

Gik derefter lidt rundt på the Strip og kiggede på Eiffel tårnet, Frihedsgudinden, Chrysler bygningen, pyramide og Sfinx. Jeg gik også over til Excalibur hvor vi tirsdag skal til koncert med "Bee Gees". Det tager kun fem minutter da der er gangbro mellem vores hoteller. Det er også vildt stort.

Om aftenen gik vi en tur på the Strip og så blandt andet hotel Bellagios vand show. Der var kort men flot. Det lykkedes os også at fare vild i nogle af de store hoteller på vejen. Mange er fint forbundet, men når man først er inde kan det være svært at finde ud igen :-)

 

Mandag 8. juli

Vi vågnede op med sommerfugle i maven. I dag skulle vi have vores helikopter debut ud over Grand Canyon og Hoover Dam.

Gik til Nordingangen af hotellet. Tog "kun" fem minutter. Blev samlet op af en bus før tiden. Kørte ca. 20 minutter til en flyveplads i byen Boulder. Også der var det eneste grønne golfbaner.

Vi blev checket ind og vejet enkeltvis. Koster ekstra hvis man vejer for meget. Vi slap lige ind under de 257 pund pr. mand :-)

Vi så en sikkerhedsfilm og klokken 11:20 blev vi kaldt til Gate 2, hvor vores pilot James fra New Zealand tog imod os. Vi var 3 par som skulle med i hans helikopter.

Vi gik over til helikopteren hvor vi fik lidt ekstra sikkerheds information. Alt sammen meget fint og fornuftigt.

Kirsten og jeg sad bagerst, man blev fordelt så vægten var i orden. Han fortalte heldigvis ikke hvorfor vi havnede hvor vi gjorde. Vi har spist og drukket alt det vi ikke plejer derhjemme.

Så blev vi spændt fast og lettede, stille og roligt. Det var så fed en oplevelse.

Vi fløj ud over Hoover Dam og Lake Mead. Det var meget flot. Sikke en masse vand i en ørken. Efter ca. 15 minutters flyvning var vi så over Grand Canyon.

Sikke en fed fornemmelse og oplevelse.

Efter lidt flyvning over og i kløften landede vi nede ved Colorado River. James tog nogle billeder af os.

Der er dejligt varmt nede i den "lille" kløft. Ifølge James var der 45 grader. Vi havde trøjer med, men lod dem blive i rygsækken.

Efter at have fået Champagne, sandwich og vand sammen med de to brudepar som vi var på tur sammen med, lettede vi igen. Fløj lidt rundt i kløften.

Så tilbage mod Boulder. Da der er så tørt så vi flere brande. En af dem havde nu været igang i 4 dage.

Da vi kom tilbage til flyvepladsen meldte vi os ved skranken for transport, fik udleveret et grønt buskort og skulle vente på den grønne bus. Vi spurgte hvor lang tid vi skulle vente og fik at vide ca. 10 minutter. Det var ok, men allerede 2 minutter efter blev vi kaldt ud. Virkelig velsmurt maskine.

Vi var tilbage i god tid så jeg kunne sagtens nå min golfrunde. Jeg kørte til Bali Hai og fik udleveret golfvogn, udstyr mod at betale en klækkelig sum.

Lidt underligt at gå på en så grøn og frodig golfbane midt i en ørken og med alle de store hoteller i baggrunden.

Gik en skidt runde men det var sjovt at prøve.

Om aftenen gik vi via Excalibur til Mandalay Bay via Luxor. Vi var slet ikke ude på gaden, klarede det ved hjælp af broer og hotellerne. Gik kun forkert et par gange. De havde lige lukket Shark Reef på Mandalay Bay da vi ankom. Slået med ca. 5 minutter :-(

Vi spiste mexikansk på hotellet og det var rigtig godt.

Tirsdag den 9. juli

Stod lidt sent op da vi først skulle noget om aftenen. Gik på Hard Rock Café og spiste morgenmad. Det var OK til en fornuftig pris. De havde en fin terrasse med udsigt til vores hotel.

Derefter tog vi til et Outlet syd for Las Vegas hvor der er 140 forretninger og restauranter. Vi købte lidt ind. Der var et par enkelte huller i kufferten på vej herover og så skal vi jo ikke vaske så meget = Alle kneb gælder for at købe ind :-)

Klokken 18 gik vi mod Excalibur hvor vi skulle til forestilling med en efterligning af Bee Gees. Vi fik aldrig set dem i levende live så vi ville prøve det her.

Det var faktisk en god oplevelse, de prøvede virkelig at hive folk op af stolene. Selv Kirsten og jeg var på gulvet.

Vi gik lidt rundt efter forrestillingen for at finde et sted at spise.

Vi endte tilbage på vores eget hotel og spiste på en sportsbar hvor de havde ca. 20 skærme hængende på en væg, 2 af dem har nok været 100" skærme eller sådan noget. På hvert bord var der også en skærm så vi selv kunne vælge hvad vi ville se. Kirsten tvang mig "næsten" til at se noget gammelt golf.

Maden var forøvrigt god.

Onsdag den 10. juli

Vi havde ingen faste planer så vi blev enige om at lave "hotel hop".

Vi udså os at vi ville se The Venezian og Paris så vi gik mod nord ad the Strip. Det var ret vildt at gå mellem de forskellige hoteller, nogle gnage ind igennem dem og andre gange neden for dem så man rigtig kunne føle sig lille. Temperaturmæssigt var det sjovest at gå igennem. Uden for var der ca. 36 grader.

Vi nåede frem til The Venezian og så Doge paladset, kanaler og Canal Grande. Ret sjovt. Uden for kunne vi også se gondoler med syngende gondolieres.

Vi holdt en pause ved en café derinde. Derefter gik vi videre til Paris. Her så vi Eiffeltårnet, hvis ben kunne ses inde i kasinoet.

Uden for Hotel Paris kunne vi så se Triumfbuen. Mærkeligt at se disse ting imellem alt dette glimmer og så midt i en ørken.

Næste stop var Hotel Flamingo hvor de havde bygget et miljø op om, godt gættet: Flamingoer.

Det var hurtigt overset, fem minutter og så var alle dyr set, inkl. nogle Japanske karper.

På vej tilbage så vi en forretning/café mange helt sikkert vil savle over, Harley Davidson. Det så flot ud med en motorcykel hængende ud af væggen.

Om aftenen gik vi igen nordpå. Denne gang til Treasure Island. De skulle have et flot sjov foran hotellet. Det havde de også. Sjovt at stå ude på gaden i 36 graders varme kl. 20:30 og se et show med pirater og sirener (det var grunden til de halvnøgne piger). Sirenerne vandt så alt er godt :-)

Det var så vores sidste aften i Las Vegas. Det har været en stor oplevelse. Vi er virkelig glade for at vi gjorde det, men er begge enige om at sandsynligheden for at vi vender tilbage er minimal.

Der er alt for meget larm, selv ved fortovene er der højttalere der sender musak ud hele tiden, vel at mærke højt. Alle restauranter vi var på var det samme. Lyddæmpning findes tilsyneladende ikke i byen, folk var bare nødt til at råbe højere.

Men show, menneskene, hotellerne og det bare at opleve dette midt i en ørken er ret underholdende.

Torsdag den 11. Juli

Vi sagde farvel Las Vegas og kørte mod Death Valley. Havde hørt om ekstrem varme, ny varmerekord, biler der nærmest holdt i kø efter hinanden fordi de var punkteret, men samtidig helt speciel landskab. Det sidste så vi hele tiden.

Fantastisk at se landskabet ændre sig hver gang man drejede bilen lidt. Vi checkede ind, vaskede tøj og så afsted til Dantes View. Det begyndte at regne på vej dertil og det blæste også lidt. Da vi stod ud af bilen måtte vi beskytte kameraet for ikke at få det for vådt. Det blev desværre også diset så billederne yder det slet ikke retfærdighed. Det var så flot at kigge ud over Badwater Basin nedenfor.

Vi skyndte os tilbage til bilen, Kirsten begyndte at fryse i den kolde vind.

Vejret blev bedre i løbet af dagen. Snart var temperaturen over 40 grader, men en tør varme så det var til at klare.

Udsigtspunktet Zaprinskis Point var meget smukt.

Lidt fra hotellet kunne vi køre mod Badwater men der vra for langt. Det ville blive mørkt inden vi kunne nå tilbage. Det blev i stedet til en tur ad Artist Drive som viste sig at være en utrolig smuk tur.

På vej tilbage til hotellet lå Golden Canyon som havde nogle smukke klipper.

Helt utrolig så forskelligt her var.

Om aftenen købte vi bare et par pizzaer i baren. Vi kom "kun" af med $ 50,-, men så var det også inklusive 15 % drikkepenge. Stærkt for selv at tage pizzaer med hjem :-) De har ikke så meget konkurrence så det gø'r noget derude i ørkenen.

Fredag den 12. juli

Stod tidligt op, spiste billig morgenmad i restauranten og kørte mod Yosemite.

Den smukke, meget skiftende natur fortsatte.

 

Vi kørte i ca. syv timer inkl. pauser og det var simpelthen en fornøjelse. De sidste 2 timer gennem Yosemite mindede os om vores tur i Rocky Mountains i Canada.

 

Hvis vi var stoppet alle de steder hvor der var en smuk udsigt var vi ikke nået frem til hotellet før solen var gået ned. Gid jeg var en bedre fotograf, naturen fortjener bedre end det jeg kan formå.

Vi købte billetter til en tur næste formiddag med en sightseeing bus.

 

Lørdag den 13. juli

Vi stod op og kørte til Yosemite Lodge hvor turen startede fra. Vejret er stadig fantastisk, ca. 30 - 35 grader og meget få skyer. Vi havde heldigvis taget solcreme på for det var en åben vogn vi skulle afsted i.

 

Vores guide var rigtig god, vidste en hel masse og havde en rigtig god humor. Sjovt at hun sad i det lille glasbur med en mikrofon.

 

Vi havde to stop under den to timer korte tur.

Vi så både vandfald, bjerge, rådyr, søer og turister en massé. Tag aldrig til Yosemite på en lørdag, søndag er sikkert endnu værre.

Yosemite Falls er det femte højeste vandfald i verden.

El Capitan er et yndet sted for bjergbestigere og er det største/højeste granit bjerg i verden. Det tager 3-5 dage at bestige det for de fleste.

Vi ville have gået en tur ved Yosemite Village men måtte opgive da vi simpelthen ikke kunne få en parkeringsplads.

 

Søndag den 14. juli

 

Stod tidligt op for at komme væk inden der blev alt for meget trafik. Det havde vi nok ikke behøvet, trafikken var nok mest den anden vej :-)

Kørte mod San Francisco, hvilket skulle tage ca. 3 ½ time. Den første time til halvanden kørte vi stadig gennem smuk natur, det er ikke Yosemite Nationalpark, men stadig Sierra Nevada bjergene.

Vi blev så fanget af en masse trafik da vi nærmede os San Francisco, det kostede dog ikke så meget tid som vi havde frygtet.

Vi havde overvejet at køre op til Twin Peaks som er et godt sted at kigge ud over byen fra. Desværre lå der så meget tåge over byen så vi droppede det.

Vi afleverede bilen efter at have fået vores baggage op på værelset.

Vi sørgede i stedet for at få omsat vores voucher til togturen til rigtige billetter. Amtraks kontor lå ved The Ferry Building for enden af Market Street så vi blev enige om at kigge mere på det i morgen.

Gik til "Wine and cheese Reception" på hotellet kl. 5:30 og sad sammen med et andet dansk par og sammenlignede oplevelser, meget hyggeligt.

Tog bus 38 for at køre til Stillehavet og gå en tur ved kysten og evt. spise middag derude. Det tog lang tid og det var frysende koldt da vi nåede derud. Tog et par billeder og skyndte os så tilbage.

 

Spiste om aftenen på Scala's Bistro. Det klart dyreste måltid indtil videre. Heldigvis også det bedste.

 

Mandag den 15. juli

Gik ud og spiste morgenmad. Havde ikke lyst til det de tilbød på hotellet.

Gik derefter til Powell Street for at køre med Cable Car. Vi kom til at stå i kø i næsten 45 minutter og det koster $ 6 pr. tur.

 

Vi kom endelig med en og fik en siddeplads inden for, det var ok, vi kunne se hen over dem der sad lige over for os. Altså lige til vi havde kørt 2oo meter og der så var flere der ville med. Så stod de i midten så vi ikke kunne se noget som helst. Sikken en nedtur. Simpelthen ikke pengene værd.

Kørte med til endestationen og gik ud til vandet. Tog et billede af Golden Gate.

 

Gik så langs havnefronten forbi Pier 39 hvor der i dag ikke var nogen sæler. Det var formentlig for koldt.

Gik forbi Fishermans Wharf hvor der igen var mange mennesker.

Vi fortsatte til The Ferry Building og gik ind og kiggede på forretninger. Vi fandt en vinforretning som samtidig var en bar. Bestilte et par glas Californsk hvidvin som smagte rigtig godt. Nu har vi jo ikke bil mere så nu kan der drikkes lidt igen.

Vi opdagede at vi havde glemt at aflevere reservenøglerne til bilen så vi fik en lille ektra tur til Alamo. Heldigvis ikke så langt fra hotellet.

Her er forøvrigt koldt og fugtigt. Det regner ikke men her virker fugtigt på grund af tågen.

Det ser ikke ud til at der er Internet adgang på toget som vi skal med til Chicago i morgen så der bliver nok lidt fred på hjemmesiden. Er først fremme i Chicago på torsdag eftermiddag.

Via Tripadvisor fandt vi en Mexikansk restaurant som vi ville prøve at finde. Vi gik fra hotellet mod Market Street. Klokken var ca. 19 og der var bare så mange forhutlede mennesker så vi var glade for at vi ikke var der efter det blev mørkt.
Nede på Market Street var der også mange hjemløse, tiggere og andre "hyggelige" mennesker. Nogle af dem smed med vilje små tomme spiritus flasker hen foran os for at se om de kunne provokere os. Det lykkedes ikke, men det lykkedes dem at gøre os lidt utrygge.
Lidt længere nede ad Market Street ændrede billedet sig pludselig, butikkerne blev klart pænere og dyrere og fodgængerne blev klart pænere i tøjet.
Vi fandt restauranten Tropisueno selv om Tripadvisor fortalte os at vi var 68 meter fra den når vi stod i døren til restauranten. Der var kø så vi skulle nok vente 20-30 minutter fik vi at vide. Ca. 4 minutter senere blev vi vist hen til et lille bord i et mørkt støjende lokale. Kirsten kunne dårligt se hvad der stod på menukortet.
Vi fik bestilt noget at drikke og spise. Vi kunne næsten ikke høre hvad tjeneren spurgte om  men maden var rigtig god.
Vi gik tilbage til hotellet og fik styr på vores 2 kufferter så vi kunne checke den ene ind på toget.

Tirsdag den 16. juli

Stod tidligt op og spiste morgenmad på hotellet. Bestilte en vogn der kunne køre os til Amtrak i Emeryville. Nu skulle vi på vores togtur. Vi er vildt spændte og fik ikke sovet meget i nat.
Vi var der naturligvis alt for tidligt da der ikke var meget trafik. Vi fik checket vores store kuffert ind. og sad så og ventede.
Ca. 15 minutter før afgang blev vi kaldt ud til toget. Vi fik en hyggelig lille sovekupé oppe på første sal.
Vi har nu kørt i ca. 7 timer og har fået frokost sammen med et hyggeligt par fra Californien og set en masse smukke steder. Vi har også set en masse IKKE smukke steder.
Vi nærmer os Reno men har ingen planer om at stå af :-) (Der er jo noget med Reno og skilsmisse).

Jeg gik i panoramavognen og sad og nød den flotte natur som bare gled forbi.

 

Toget kører ikke særlig hurtigt og har indtil videre været til tiden ved de forskellige stationer.

Spiste aftensmad med 2 amerikanske kvinder der skulle til konference om håndarbejde sammen med ca. 5.500 andre personer, nok mest kvinder.
Aftensmaden var OK.

Da vi kom tilbage til vores kupé efter kl. 21 var vores senge redt. Nu var der endnu mindre gulvplads.

Kravlede tidligt i køjen efter en lang dag selv om vi ikke har rørt os meget.

Onsdag den 17. juli

Fik ikke sovet meget i nat. Vi skal nok lige vænne os til at der er lyde og at det hele duver.
Spiste kedelig morgenmad. Der er jo ikke så mange alternativer.
Vi er nu i Colorado og følger Colorado River. Her er rigtig smukt. Kirsten er vist ved at være træt af at jeg siger: Se der og se der :-)


Vi stod af på et par stationer og fik strukket benene, det var rigtig dejligt.

Spiste frokost med 2 Australske damer som skulle til bryllup. Toget blev en time forsinket grundet noget skinne arbejde. De Australske damer var ærgerlige over det da de snart skal af.
Vi har ca. 24 timer endnu. Skulle være i Denver om ca. 4 timer. Jeg håber at vi kan komme ud af toget og gå en lille tur.

Pludselig stoppede toget og alt blev stille. Da der var gået lidt fik vi at vide at det ene lokomotiv var blevet overophedet. Så blev vi lidt mere forsinket. Lad os se om de kan hente det.

Til aften spiste vi med to amerikanere som heller ikke kendte hinanden. Hun skulle besøge fætre og kusiner som hun ikke havde set i flere år. Han skulle bare hjem og arbejde.
Vi bestilte drikkevarer hos vores utroligt forvirrede og ineffektive servitrice. Det fik vi leveret efter et stykke tid. Så bestilte vi mad. Der gik lidt tid og så fik vores nabobord at vide at de kunne gå ud af toget da alt strøm var gået i madvognen. De skulle komme tilbage om femten minutter. Samtidig fik vi at vide at vi skulle/kunne forlade toget og komme tilbage om 10 minutter.

Altså af den samme person. Vi gik ombord igen efter 10-15 minutter og en halv time senere begyndte vores kvikke servitrice at spørge om hvem der havde bestilt og hvem der ikke havde. Meget underholdende. Vi fik mad og vin til sidst og det var ok begge dele.

Torsdag den 18. juli

Vi sov ikke meget den nat og glædede os til at komme frem til Chicago.

Vi var nu i fladt land så der skete ikke meget uden for vinduet andet end at vi så en enkelt majsmark eller to.

Vi fik set Chicagos skyline fra toget, det så ok ud, men nok ikke så flot som fra vandet.

Vi kom frem til Chicago to timer forsinket så det var OK. Nu var vi sikre på at kunne checke ind på hotellet.

Da vi stod af toget var vi enige om at det var en speciel oplevelse. Det er dog ikke en oplevelse vi har tænkt os at gøre om. 55 timer i et tog med så lidt plads og så kedelig mad er bare for meget. Naturen uden for vinduerne er helt i top, men resten kan vi godt undvære.

Da vi havde hentet den store kuffert som vi havde checket ind ville vi ud og finde en taxa.

Problemet var bare at når man stod ved baggage claim så var de åbenbart løbet tør for skilte i Chicago. Heldigvis kom en mand og hjalp os ud til en gade og fik fat i en taxa til os.
Det var midt i myldretiden og han kunne en historie om at hans mor var død og han var strandet så han fik et par dollar som tak for hjælpen.
Vi blev kørt til vores hotel som viste sig at være rigtig lækkert. Det bedste og roligste hotel vi har boet på på denne tur.
Klokken var lidt over 17 så der var fri vinbar i lobbyen og det var rigtig fint lige at fået par glas med op til værelset. Det har hotellet hver dag fra 17 til 18 så gæt hvor vi var i den periode. Vinen var en rigtig god Chardonnay.

Efter vinen og den lange togtur trængte vi til at gå en tur. Vi gik over i Millenium Park, som viste sig at ligge ti minutters gang fra hotellet. Her så vi Cloud Gate - eller som den bliver kaldt i daglig tale: Bønnen.
Den er virkelig flot og giver et fantastisk billede af byen.


Sjovt nok var der en Pige fra toget som også stod og tog billeder. Da vi kom hjem på hotellet og så billederne var hun med på, lidt sjovt.
Vi gik ellers bare rundt og nød byen inden vi fandt et sted at spise. Grundet manglende søvn de to tidligere nætter gik vi tidligt i seng.

Fredag den 19. juli

Vi sov som små børn den nat, pragtfulde senge som ikke rørte sig en tomme.

God morgenmad i hotellets naborestaurant. Vi har kuponer til Continental Breakfast men kan tilkøbe små retter som røræg og bacon. Virker fint og er inkl. masser af kaffe.

Vi gik en tur ned ad "The Magnificant Mile" og så på butikker. Var også inde i et par enkelte men vi fandt ikke meget spændende. Kirsten fandt dog lidt hos Banana Republic som ovenikøbet var stærkt nedsat.

Men Kirsten hvilede sig gik jeg en tur og mødte min kollega Jesper Knutzen og hans hustru. Lidt underligt i den store by.

Om aftenen tog vi ud til Navy Pear og gik en tur.

 

Lørdag den 20. juli

Nu var vi ved at være mætte af oplevelser. Vandrede bare rundt i byen og så en masse, bygninger og butikker. Tog bussen et par gange, blandt andet til Hard Rock Café. Fik købt det femte glas på denne tur :-)

Jeg tog en tur op i John Hancock Building og sad på 96. etage og nød et glas hvidvin. En lille dame kravlede rundt under et bord der stod ved vinduet og tog billeder. Da hun rejste sig viste det sig at være den samme pige igen som jeg havde set på toget og ved bønnen. Det syntes vi begge var ret morsomt. Sikke en lille verden en gang imellem.

 

Spiste om aftenen på en Italiensk restaurant der lå i nærheden af hotellet. Det var kanongod mad og endte med at blive det dyreste på turen.

Det regnede da vi gik tilbage til hotellet. Det havde vi ikke lige forudset så vi blev lidt våde.

Søndag den 21. juli

Nu glæder vi os til at vi skal hjem. Væk fra restauranter med dårlig akustik, kolde briser fra aircondition og larmende musik. Men alt i alt har det været en rigtig god tur. Vi har set enormt meget og mødt en masse søde og rare mennesker. Togturen gav også et godt indblik i den almindelige Amerikaners liv, tror vi :-)

Vi tog med toget fra Centrum til O'hare lufthavnen. Det tog ca. 40 minutter i et noget fyldt tog.

Vi mødte nogle danskere der var strandet fra i fredags. De havde ikke fået nogen som helst hjælp så vi var spændte på om vi kom afsted.

Det gik som det skulle, vi blev ovenikøbet opgraderet til Business Class så det var lige til at klare. Vi fik faktisk sovet lidt.

 

Mandag den 22. juli

Flyveturen gik godt. Der var dog et pinligt rod med bagagen da vi kom til udleveringen. Alt lignede kaos og det tog os noget der lignede en evighed før vores bagage kom.

Man kunne dårligt komme frem til båndet på grund af mennesker der var lige så frustreret som vi selv var. Jeg hørte en amerikansk dame som sagde: When does the fun part of my vacation start?

Helt ærligt Kastrup, det kan I bare ikke være bekendt over for vores gæster.

Marianne kom og hentede os, det var bare så lækkert.

Så nu er vi hjemme igen efter en fed, fed tur. Vi var så imponeret af naturen og mødte en masse søde og rare mennesker. Vi sad lidt på terrassen og nød bare stilheden, ingen musik, ingen højttalende mennesker og ingen aircondition der larmede :-)