Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 13.30. |
|
Fik hurtigt checket vores bagage ind. Golfudstyret skulle afleveres et andet sted, men det gik også hurtigt. Vi kom ikke til at betale ekstra for det.
Per fedtede sig til at få 2 gæster med i guld loungen ved at nævnte en vens navn, ret godt. Flyet afgik til tiden og vi overvejede hvad vi skulle bruge 2 timer i Charles de Gaulle lufthavnen til, men det blev klaret for os. |
|
Vi fik lov til at stå i kø og rende rundt i ca. 1 time og 30 minutter, og så var det jo ligesom klaret, ikke. Vi kom lidt forsinket af sted fra Paris og fik nogle sæder i midten af flyet, så ingen udsigt. Maden og drikkevarerne var OK.
Torben uddelte indslumringspiller, men Per og Bjarne fik bare hovedpine, mens Torben sov. |
Vi stod op kl. 4.30, fik morgenmad kl. 5 og kørte 5.20. Det var meget mørkt og diset da vi kørte af sted med Ulrik som guide og David som "sleeping partner". Det klarede dog op da vi nåede hovedvejen. Vi kørte ind i Krüger Nationalpark ved Phalaborwa. |
|
Via forskellige veje kørte vi til Letaba Camp. På vej dertil så vi impalaer, elefanter, giraffer og zebraer. 2 af elefanterne stod på vejen foran os og den ene så på et tidspunkt ud til at ville angribe. |
|
Ulrik startede motoren for at kunne bakke, men elefanten opgav heldigvis og gik ind i bushen. Vi fik morgenmad i Letaba campen ved 9-tiden. Vi kørte fra campen kl. 10 og kørte mod Olifants Camp. På vej til Olifants kørte vi langs Olifant River, hvor vi så mange flodheste, nogle stenbukke, flotte fugle, bl.a. et par ørne, en klipspringer, impalaer, giraffer |
|
og en flok elefanter der gik over vejen lige foran os. De to bageste var unge tyre hvoraf den ene begyndte at gå imod os, men fortrød heldigvis. Flokken havde også to helt små unger. Vi så også en Marabu, en isfugl og flere Yellow-Billed Hornbills. Vi så også en meget smuk fugl som jeg desværre ikke kan huske vad hedder. Vi kørte videre fra Olifants Camp til et udsigtspunkt hvor vi fik frokost. Fra udsigtspunktet kunne vi se ca. 20 flodheste i floden under os. |
|
Vi kørte videre og så nogle flere flodheste, elefanter, giraffer, impalaer og vandbukke.
På turen tilbage hentede vi Bjarnes golfudstyr i lufthavnen. Vi så et par næsehorn i Nyatis ZOO. Vi var tilbage i Campen kl. 18.30.
Aftensmaden var steak, rigtig lækkert. Han er god, ham kokken Frederik. |
Stod op kl. 4.00, fik en kop kaffe og besked om at tage brød med hvis vi ville have noget at spise. David kørte os til Cheeta Inn, hvilket tog sig 1 time og 15 minutter. Ida vandt en fri tur. |
|
Vi fløj op kl. 6 med en flot solopgang på trods af mange skyer. Vi så Waterbuck, bavianer, bøfler og giraffer. |
|
Det var en smuk tur. Vi landede kl. 7 og fik champagne. |
|
Kørte tilbage mod Balule og så giraffer, bøfler og næsehorn på vejen.
Vi fik morgenmad i campen. Lå ved poolen og slappede af til vi skulle have frokost.
Kl. 16.30 tog vi på gamedrive. Så nogle waterbucks og bavianer. |
|
Fik sundowner sammen med Ulrik ude i bushen. |
|
Struds til aftensmad. |
Op kl. 5.30. Morgenmad kl. 6. Kørte til Hans Merensky kl. 6.30 hvor vi spillede en 5-bold, tog lang tid, meget lang tid. |
|
Vi kørte forbi kobber- og fosfat minerne på vej tilbage til campen. |
|
Kl. 16.30 kørte vi ud til en bushwalk med Ulrik. Vi så waterbucks og aber på turen ud. Vi gik i et udtørret flodleje. Der var mange spor af elefanter, løver, geparder, sjakaler og vortesvin. |
|
Vi så et par vortesvin i flodlejet, men ellers intet (måske godt vi ikke stødte på et par sultne løver). På vej tilbage i mørket så vi en waterbuck og en sjakal. |
Lækker lam til aftensmad. |
Op kl. 6.00, af sted kl. 7.00 mod Drakensbjergene. Det var en lang, men smuk tur derud. Vi startede med golf på en 9-huls bane, Pilgrim's Rest Golf Club. Det var sjovt at spille oppe i bjergene.
|
|
Vi kørte til byen Pilgrim's Rest hvor vi fik frokost.
|
|
Herefter videre til Wonder View, hvor der var virkelig smukt. |
|
Vi kørte derefter til Lisbon Falls som også var flot, 3 vandfald ved siden af hinanden.
|
|
Så kørte vi videre til Bourkes Luck Potholes. Helt utroligt hvad naturen kan gøre. Hullerne lavet gennem tiderne var utrolige, enormt flotte og særprægede.
|
|
Vi kørte derefter videre mod "De tre Rondaveller", meget flot, igen.
|
|
Vi var tilbage i campen kl. 18.15. Middagen kl. 19.30 var Mørbrad og is til dessert, meget lækkert. Til kaffen fik vi Sydafrikanske sange udført af personalet. Meget hyggeligt og stemningsfuldt. |
|